Forside login

 

Hudens opbygning

 

Din hud består af 3 lag:

Overhuden (Epidermis). Består af 2 lag - et ydre lag hornceller, som er døde, forhornede hudceller og et lag herunder af levende, aktive celler. Horncellerne holdes tæt sammen af en ceramideblanding, også kaldet barrierefedtstof. Ceramideblandingen produceres i det levende hudcellelag og består af 50 % ceramider, 26 % fedtsyrer og 20 % kolesterol. En sund, tæt overhud forhindrer vandfordampning og dermed tør hud.

Læderhuden (Dermis). Er hudens tykkeste lag og indeholder først og fremmest bindevævsceller, der producerer fibrene kollagen og elastin. Kollagen giver huden styrke, og elastin giver den spændstighed. Med alderen bliver bindevævet i læderhuden tyndere og mister noget af sin elasticitet og evne til at binde vand. Derfor opstår der f.eks. rynker.

Fedtvævet (Hypodermis). Består både af bindevæv, større blodkar og fedt. Hypodermis stabiliserer huden i forhold til dine knogler og muskler nedenunder.

hudens lag



Share
Hudtype Test Find dine Decubal produkter